13. apr. 2012

Afblegning 101

Først noget baggrundsviden:
Afblegning er 2 kemikalier: Hydrogen Peroxid, og afblegningspulver/afblegningscreme.
Hydrogen Perioxid findes i 3%/volume 10, 6%/20 volume, 9%/30 volume, og 12%/40 volume.
Jo højere end procent, jo mere løfter er det. 10 & 20 er normalt brugt til at udvikle de mørkere blonde farver, og normale mørke brune farver, med en brun farvecreme. 30 og 40 er til dem der enten ønsker hvidblond, eller platinblond hår, eller en lysere brun farve.
40 er dog stærkt nok til at det ikke anbefales til nybegyndere, da det kan smelte hårstråene meget hurtigt.
Køber du hårfarve i boksene, fra fx. Schwarzkopf (Poly Palette, Blonde, Brilliance, Live XXL etc.) eller L'oréal (Excellence, Féria etc.), så kan du se bagpå boksen hvor meget det lysner fra din egen farve. Tager vi fx. Schwarzkopf Blonde L1++, som er den stærkeste afblegning der er på markedet, så kan du se at den afbleger 8 nuancer. Dvs. den har 40 volumen, og det er det man skal passe meget på med. Lader du det sidde for længe, kan det ender op i at du bliver skaldet, derfor er det anbefalet at lave en test på et hårstrå først, inden du giver dig ud i at afblege hele hovedet.
Selve afblegningscremen virker som en toner på håret. Almindelig brug af hydrogen peroxid gør at dit hår lysner sig mod en orange tone, selv hvis det er jomfruhår (Hår der aldrig har fået farve på sig.). Tit vil du opleve at din afblegning vil virke blå eller lilla i farven, og dette er for at eliminere de orange og gule toner.

Har du farvet dit hår før?
Hvis du har, så er risikoen ved at afblege, at dit hår ender op i en brun, orange eller gul farve, de første par gange. Dette er pga. de kemisk tilsatte farver ikke er løftet fra håret fuldstændigt endnu.

Eksempel:
Du har naturligt blond hår (Lad os sige at det er 1000 pigmenter - håret farve).
Du farver håret en smuk brun farve (2000 pigmenter tilsat.)
Afblegningen (Standard 9% styrke) tager ca. 1200 pigmenter væk. Dvs. du stadig står tilbage med 1800 pigmenter endnu, der skal fjernes via en afblegning eller to mere.

Er du nået til et stadie hvor dit hår er en meget svag gul farve, kan du putte en askeblond farve over det gule, i ca. 15 minutter, og skylle det ud. Dette sletter de gule toner, og giver dig en smuk blond. :-)

Under afblegningen:
Sæt al dit hår op i en høj knold, og sæt noget over (plastikpose, badehætte.) delvist for at holde varmen inde, da det gør at afblegningen går hurtigere, og delvist for ikke at svine noget til mens du venter. ;-)
 Hold øje med afblegningen, og tjek ca. hver 10. minut, for at se om det går som det skal. Får du en meget brændende følelse, der svider og gør meget ondt, så vask det af med det samme. Du har fået en allergisk reaktion.
Det er normalt at opleve en smule ubehag, at det klør lidt, og bobler, det er bare den kemiske process der er igang. Prøv at fokusere på noget andet, imens du afbleger. Hold dog altid tiden opmålt på fx. et æggeur, eller en telefon.

Værsgo at skylle:
Husk at skylle grundigt, med handsker på. Massér din hovedbund imens du skyller med brusehovedet, for at sikre dig at du får al kemikalie ud. INGEN SHAMPOO I 3 DAGE.
Lige nu skal du fokusere på at få dit hår tilbage til sit normale stadie igen. Hæld balsam i hele håret, også i hårbunden, da du har fjernet både protein, pigmenter og fugtighed fra hårstråene, derfor skal du bruge en del tid (mindst 20 minutter) med at gå rundt med balsam'en i håret. I boksen, findes der normalt en hårkur i enten en tube, eller en lille metalfoliepakke. Den kan du bruge, men der er desværre tit silikone i den tube, så jeg kyler den altid ud, og bruger en balsam fra Garnier Fructis, med hvedeprotein og cementceramid. :-)


Jeg håber i kunne bruge det til noget! Kontakt mig hvis i stadig har nogle spørgsmål! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar