3. apr. 2012

Det har været en dårlig tid for mig.

Min hund har fået en hjerneblødning for snart en måned siden, og blev lagt til at sove. Jeg har ikke haft godt med det, rettere sagt, så har jeg haft det fuldstændigt forfærdeligt. Dagene snegler sig afsted, når jeg ikke har en eller anden lille grovæder-hund der hopper op af mit ben i håb om at få min mad.
Jeg har ikke rigtigt følt for at skrive blogs, mest fordi i nok ikke orkede at læse om min stor nedtur i hver evig eneste indlæg. Det er først nu, jeg er begyndt at se lidt fremad igen.
Min søvnrytme har været lidt op og ned. Så sov jeg ikke en nat, så sov jeg pludseligt 22 timer i streg væk. Det er utroligt hvor meget et kæledyr egentlig betyder for en? Det er jo en del af familien.
Hvad gør jeg i fremtiden med mine hundedrømme?
Jeg adopterer. Der er mange hunde på kenneler, internater, i udlandet etc. som mangler et hjem, og jeg vil ikke "bestille" en hvalp hos en avler, når der sidder så mange perfekte og dejlige familiehunde der mangler et nyt hjem, fordi det forrige ikke kunne pga flytning, allergi eller andet.
Mine drømme er at når vi flytter til Odense, at vi så fandt en lejlighed hvor der er tilladelse til hund. Mest fordi jeg savner lyden at små poter der tripper hen over gulvet. Og en hund der gør, når postbudet smider post ind af brevsprækken.
Hvilken hund søger jeg? En terrier, af en slags. Rat Terrier, Toy Terrier, D/S Gårdhund, eller lign. Der er mange der har givet op på terriere, og tit heller ikke vil ha' dem fordi de ifølge rygterne nærmest løber på væggene. Det har Molly aldrig gjort. Hun har altid foretrukket at ligge i mit skød, eller på min arm hele dagen hvis hun kunne. En sådan skødehund, skal der ledes længe efter.
Rygter om hunderacer ødelægger tit hundens omdømme, hvilket er utroligt synd.. Muskelhunde (Pitbull, Bullterrier etc.) er ikke onde, eller sindssyge. Jeg har mødt en Bullterrier der elskede at få kram og klap, og nærmest smed sig på ens fødder, for at få kløet sin mave. Hvis det er ondskab, så ved jeg snart ikke hvad jeg skal sige. Problemet ligger i den anden ende af snoren. Du kan træne en puddel til at være en "dræbermaskine", lige så meget som en muskelhund.
Jeg syntes verden er blevet utroligt dømmende....

Det var så mit sure opstød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar