Glattejern, krøllejern, krammejern, føntørrer, hårfarvning, afblegning, kemisk glatning, permanent, teasing, krøllebørste.
For at kunne gro dit hår ud, skal du fokusere på hårets sundhed, frem for hvor smart det ser ud.
Lad dit hår være, fra du går ud af badet, til du går i bad næste gang.
Hold dig fra at føntørre det, glatte det etc. Bare lad det luftørre, og lad det for guds skyld være! Balsamspray er okay til enderne efter badet, bare hold dig fra at børste og rede håret før det er mindst 50% tørt.
Lad håret være krøllet, hvis det er din naturlige tekstur. Fremhæv dine krøller med en krøllelotion, eller lad dit hår være naturligt glat med et shineserum. Brug ingen skadelige produkter, som hårgelé og hårvoks.
Hvis du skal til fest, og vil se smart ud, så krøl dit hår med curlere, sæt det op i en hestehale med en sej elastik eller spænde, eller sæt det op i en fin knold, med flettet pandehår.
Hvis du afbleger eller farver dit hår, så hold igen med kemikalierne. Farvning skader også, selvom folk ikke tror det. Hvis du kan, så gå 2 måneder inden du opfarver rødderne igen. Ved afblegning er udgroningerne dog nemmere at leve med. Men stræk det så meget du kan, og du vil se en markant forskel i både længden, men også styrken af dit hår.
Du er hvad du spiser:
Hvis du spiser McD hver dag, så gror dit hår formentlig meget langsomt, og meget tyndt. Der er hverken keratin, protein, sund væske eller noget andet i fastfood, der er godt for dit hår. Spis istedet en del agurker, fisk, og frugter. Agurker indeholder en del keratin, som dit hår er bygget af. Fisk indeholder proteiner, der også er en af byggestenene. Frugter giver en sund væske, som dit hår også har brug for. Er du ikke glad for at drikke vand hver dag og tit, så er frugter (Modnede pærer, vindruer, æbler, melon etc.) et godt alternativ, hvis du foretrækker at drikke et par colaer hver dag.
Før hårvask:
Før du vasker dit hår med shampoo, så prøv dette, for at få lidt ekstra styrke og næring ind i dine længder:
Hæld en smule Ekstra Jomfru Olivenolie (Raps-, solsikke-, kokosolie etc. er også gode!) i en kop, varm det i mikroovnen i 10 sekunder, og kør det så gennem længderne på dit hår. Sæt håret op med en spænde eller elastik, og vent så 10-15 minutter, inden du går ind i under bruseren. Vask håret som normalt.
Lad håret tørre ca. 30 minutter, i en håndklædeturban. Fjern håndklædet og kør fingrene forsigtigt gennem dit hår, så det ikke har nogen knuder eller filtrer. Tag en balsamspray, og spray den fra ørelængde og nedad til hårspidserne. Har du ikke en balsamspray, eller er i tvivl om hvilken du skal bruge, så der balsamsprays i Kvickly til små penge. Bla. en fra Natusan Kids-mærket. Grunden til at produkter skabt til børn er så gode, er pga. at de tit indeholder nul parfume, og ingen skadelige kemikalier. Har du ødelagt hår, eller en følsom hårbund er det et perfekt valg.
Det er sådanset de tips jeg har. :-) Der kommer flere hen af vejen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar