23. apr. 2012

Lidt offtopic, men stadig vigtigt.

Er jeg den eneste der syntes, at vi har fået et hamrende grimt sprog?
Utroligt mange bandeord, onde ord om andre, skældsord, alt det der! Jeg hører det snart hver dag jeg går gennem gågaden. Alle taler om hinanden. Idag var der et par piger der pegede mod en anden pige i gågaden, og sagde; "Ej, hun er sådan en billig luder!"
- Hvad skal det gøre godt for? Dét at du kalder en pige for luder, gør dig ikke til en prinsesse. Det gør dig rettere til en dårlig person.
Alle bagtaler hinanden, fordi de "kan". Det er en "norm" at være en grim personlighed. Det er okay at kalde andre for grimme, ulækre, klamme, billige, og mærkelige.
Hvad med dem der taler om dig, bag din ryg? Måske står din bedste veninde og snakker om dig, og dine imperfektioner. Det er ikke behageligt, og jeg har selv prøvet det mange gange. Derfor, har jeg for lang tid siden, bestemt mig for at jeg ikke vil snakke ondt om folk. Bryder de sig ikke om mig, må de kigge den anden vej. Bryder jeg mig ikke om dem, kigger jeg den anden vej. Ægte veninder snakker godt om dig, bag din ryg, istedet for dårligt. I realiteten, er der ingen du kan stole på, når det angår onde ting.

Verden er blevet et grimt sted. Ligemeget hvor du vender dit hoved, kan du helt sikkert høre "For satan!", "Fuck dig!", "Fuck!", "Shit!", "Lort!", "Pis!" eller "For helvede!".
Min søster har 2 små børn, snart 3. Jeg bander så lidt som muligt, og hvis jeg bander bliver det rettere "lovlige" bandeord. Fx. Eddermuggemamene (Den har jeg fra Bornholm. ;-) ), Kraftpokme (Norge!), Så gu' da (Forlængelsen af sgu, eftersom min nevø er efter mig med "Det må man ikke sige, Moster!" hvis han hører mig sige 'sgu'.). Skynd dig for geden da. - Den kommer ud fra at 'satan' tit er udstyret med horn i panden, som en ged. :-)
Det lyder fuldstændigt latterligt, og det er det også, men engang imellem har man brug for at komme med de mærkelige udbrud, og så få et stort grin bagefter. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar