Ved I hvad jeg er træt af? At vinteren er så skøn og hyggelig, men så forfærdelig mod éns krop.
- Og det gælder både hud, hår, negle og immunforsvaret.
Der er ikke noget der er mere hyggeligt, end at sidde og drikke en kop varm kakao, mens sneen falder udenfor. Jeg er moster til 3, så jeg bruger mere tid ude i sneen med min søsters børn, end jeg bruger indenfor om vinteren. Slædekørsel, og dét at bygge snemænd bliver bare aldrig kedeligt for mig. Men når jeg kommer ind, så har jeg tit kager af sne siddende i mit hår. Og når det, som sidste år, blev -30 grader om dagen, så kan du lige forestille dig hvordan hårstråene må have det, med -30 grader kolde isklumper indhyllet om sig.
Gå aldrig ud med fugtigt/vådt hår om vinteren! Du risikerer at håret simpelthen brækker af!
Min personlige rutine for mit hår, er at jeg bruger en god olie til mine ender, sætter håret op i en knold, og tager en hue over, så man kun kan se den forreste del af mit hår. Dermed kan jeg behandle mit hår, og man kan ikke se det. :-)
Gode olier om vinteren er olivenolie, rapsolie, solsikkeolie og kokosolie. Dog skal du, hvis du bruger kokosolie, huske at sætte dit hår op i en hue, da det stivner en smule når det når ned på en hvis temperatur. Det behandler det stadig lige så effektivt. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar