Det er bare en advarsel.
Mod på at turde, er hvad jeg har. Det var slet ikke venskaber at det skulle handle om, men nu gør jeg det generelt:
Jeg stod ud, fordi jeg ikke vil være endnu en brik i puslespillet. Jeg har rebeleret mod mine forældre, som enhver anden teenager. Jeg har barberet håret af fra tinding til bag øret, i en meget kort stil. Jeg har farvet mit hår skøre og vilde farver, for sjov. Jeg går i den tøjstil jeg vil, og jeg går med den makeup jeg syntes er pæn; hvis jeg da overhovedet vælger at gå med makeup den dag.
Dvs. jeg fik den idé at jeg ville holde en pause fra at farve håret brunt, og det var hvad jeg gjorde i 6 måneder. Mørkebrunt og pink hår i bunden, og så blond/lysbrunt hår i udgroningerne. Skørt så det ud, og jeg fik skæve blikke fra mange. Normen er at en pige skal gøre meget ud af sig selv, og klage over hvor fed hun er blevet. Jeg gider ikke høre på det, og jeg gider slet ikke gøre noget ud af mig selv for fyrene, som om jeg var en eller anden mannequin, mændene skulle falde for. Min kæreste faldt for min individualitet, og det er ikke for at lyde selvglad at jeg siger det her; Men hold da k*ft hvor er jeg stolt af mig selv for at være den jeg er. Fuck normerne.
Der er sikkert mange der vil kalde mig for en tåbe, når jeg siger det; men jeg er ligeglad. Og det mener jeg. Andres mening betyder intet, så længe jeg ikke selv har bedt om den.
Og en anden ting: Hvor ville jeg dog ønske at folk ville stoppe med at bagtale både deres venner og andre... I er virkeligt ikke klar over hvor stor en skade det egentlig gør. Mange unge usikre piger har taget sit eget liv, pga. andres onde ord, der ikke engang var det mindste sandt.
At kalde en anden en billig luder, gør dig ikke til en smuk prinsesse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar