9. maj 2012

Blabbering late at night. Rapunzel?

Er jeg den eneste der syntes, at etageklippet hår, er blevet grimt at se på? Ikke fordi frisørerne klipper det dårligt, men fordi der så er flere ender, hvilket gør at det lettere knækker af og ser tøt og uglet ud.
Jeg ved godt at det er lidt dobbeltmoralsk at jeg siger det, og så selv har etager, men jeg er også godt træt af dem. Den eneste grund til at jeg fik dem, var fordi jeg på det tidspunkt havde ekstremt ødelagt hår. Nu er jeg også ved at gro dem ud, i mit crashcourse. Jeg ønsker at have hår der går ned til hofterne, eller i det mindste til taljen som jeg havde før.
For pokker, hvor jeg dog savner at have langt hår. Langt og SUNDT hår.
Jeg ved at jeg absolut ikke er den eneste der savner sine lange lokker, for hvem ønsker ikke langt og skinnende hår? Især nu hvor det netop er mode at have langt hår, hvor folk køber extensions til 1000vis af kroner. I virkeligheden er det vel en ond kæde. Extensions skader, ligemeget kvalitet og påsætningsmetode. Så du bliver nødt til at blive ved med at bruge dem, hvis du vil have langt hår, men de korter dit hår op...
Jeg tror aldrig jeg kommer til at bruge extensions. Jeg har prøvet at have nogen i, og det føltes som om noget konstant trak i mit hår. Mange siger at det er tilvænningsmangel, men jeg tvivler på at jeg vil give det et forsøg mere. Det var simpelthen for ubehageligt, og det må skabe en del hovedpine hvis de bliver brugt hver dag.
Jeg er gammeldags nok til at sige; Jeg vil gro det selv, og ikke tage det fra andre. :o) Nu skal man også ligge tanker i, at det er en anden person der har "høstet" og groet det hår du sætter i dit. Det er ikke lavet på en fabrik, det er døde hudceller og affaldsstoffer fra en anden persons hovedbund og krop.
Ét år fra nu, skulle mit hår gerne være groet mindst 20 cm, og det glæder jeg mig ved gud til. Kort hår er ikke min stil, som jeg så tit siger. ;-)

Endnu en mærkelig blabbering, fra min side. :o) Hyg jer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar