Jeg ville enormt gerne være vegetar, men jeg falder altid i ved én ting: Mors hjemmelavede skinkesalat med forårsløg og lightmayo. Jeg kan spise det igen og igen, indtil jeg får mavepine. Det er bare så godt!
Bagefter vanker der dog dårlig samvittighed. Skinke kommer fra grise, og grise bliver behandlet dårligt i griselandbrug, i transportvognen til slagteren. I know this shit. Jeg har været i praktik ved en dyrlæge, og der skulle de tjekke grise på en landbrugsejendom. Han fik dog en mærkning for forholdene, at de skulle forbedres. En af grisene faldt ligefrem om, og døde på stedet. I mine tanker var det nok ren stress. Så jeg har i lang tid været så vegetarisk jeg kunne. Men kan man ikke være vegetar, og samtidig få lov til at nyde skinkesalat på fuldkornsbrød?
En anden ting, som min mor og jeg tit spiser herhjemme (vi spiser ikke så meget andet kød, utroligt nok.) er kylling. Dog skal der stå på pakningen af den her høne/hane/forvoksede kylling har levet som frilandshøne.
Kan man ikke være vegetar og spise kylling og skinkesalat?
Hamsaladochickenotarian.
Der findes noget der hedder "Pescestarian" hvor du udelukkende kun spiser fisk, og jeg ville med glæde følge den vegetarisme, bortset fra at jeg hader fisk. Ikke bare hader, men afskyer fisk. Jeg kan simpelthen ikke spise det, medmindre det er tun i vand. Det skal slet ikke i nærheden af mig, ellers får jeg den stærkeste kvalme.
Der har været en del debat om vegetarisme, og hvis jeg går hen og bliver fuldkommen vegetar, så er det på grund af dyrenes ve og vel. Grise i slagtertransport dør tit inden de kommer til Danish Crown, fugle bliver nogen steder holdt i bure, medmindre andet står på en hjemmeside.
Som i kan læse her, så har Anima gang i en kampagne om de danske grise.
Personligt syntes jeg ikke grise er nogen svin. Jeg syntes at mennesker er nogen svin. Da vi boede på en gård havde vi da både grise, køer, får, geder, høns, ænder, gæs, duer etc etc etc. Næsten alle dyrene var tamme, og var vant til at være ude. Jeg husker specielt vores kæleged, Lotte. Den gamle ged elskede at spise græs, og ville gøre alt for at få det. Så hun gik meget medvilligt med os uden snor når vi gik en tur i det grønne. Jeg ville aldrig kunne ignorere en kampagne om dyrs forhold, for jeg husker sgu godt hvor lykkelige vores dyr var. Jeg støtter Anima i deres arbejde, og jeg er stolt af det de gør.
Jeg har selv bestilt både diverse foldere, og det vegetariske starterkit hjem, som Anima gratis sender til dig.
Du kan bestille det vegetariske starterkit her.
Måske starter jeg op som vegetar, og sætter en masse opskrifter herind. Det ved man aldrig. Men jeg vil ikke undvære min skinkesalat (Skinke fra Tyskland, fra frilandsgrise), og mit frilandskyllinge-kød. :o)
Jeg ved at der er en stor debat om at vegetarer tit mangler proteiner. Men disse proteiner kan fås igennem bønner, proteinshakes, proteinpulver, og den daglige vitaminpille (Omnimin fra bla. Matas, er god til vegetarer.)
Forældre derimod, vil nok ikke virke så støttende overfor dit vegetar-projekt, hvis du giver dig ud i det, men det gælder bare om at sige fra, og vælge noget andet.
Jeg tvivler på at min mor vil have noget imod det, eftersom hun selv godt ved at jeg er ustoppelig når jeg har sat mig noget for. Desuden, vil det jo bare gøre at man spiser sundere.
Dét at du udelukker kød, gør ikke at du skal sulte. Du kan stadig spise rugbrød, franskbrød, salatblade, grøntsager, frugter, mejeriprodukter etc. Mange af disse indeholder netop det du har brug for. Kød er bare en rig proteinkilde, men i nutidens Danmark er det muligt at få proteiner og vitaminer fra vitaminpiller og tilskud.
En anden ting jeg ikke forstår er hvorfor folk går med pels. Du har ikke brug for det mere, det eneste du sådanset laver, er at gå rundt med lig på kroppen.
Sæl, mink, brud, kanin, ræv, alt dét. Jeg ville aldrig i livet gå i pels. Måske lyder jeg som en dyreaktivist, måske gør jeg ikke. Men jeg vil ikke gå rundt med døde dyr på min samvittighed, bare for min egen åndssvage selviskhed. Hvis du ser hvordan de behandler dyrene på en mink- eller rævefarm, så ville du sikkert ende med at kaste op. Dyrene får lov til at være syge, få store sår, gå rundt i deres egen afføring i årevis, og får meget lavkvalitetsfoder, fordi det er billigst, "og de skal jo også bare dø". Nogen dyr får stød igennem de 2 åbninger, så de dør en meget langsom og smertefuld død. Nogen bliver endda pelset, mens de stadig er i live, men kun halvt bedøvet. Smerte på smerte på smerte, bare for din egen selviske handling, og "sans or mode". Jeg forstår efterhånden godt de mennesker der kaster en spand rød maling på dem med pelsfrakker. Den onde kæde er desværre bare at de her rige damer og mænd går ud og køber endnu en ny jakke... Verden er et forfærdeligt sted. Mennesket tog magten, og nu behandler det dyrene som legetøj der bare kan kyles væk.
Føj!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar