3. dec. 2012

Hyggeaften. :-)

Ja, jeg tog altså tidligt hjem idag. Jeg havde udviklet hovedpine og feber imorges, men jeg troede altså godt nok at det ville være gået væk i løbet af formiddagen. Men nope. :-( Heldigvis så missede jeg kun ét modul.
Så jeg lagde mig ned i min seng, og tog en lur, efter at have suttet på en af mine Echinacea forkølelsespastiller. (Jeg er lidt af en naturmedicin-freak) De virker mod bronkitis, forkølelse, og nedtoner feber og øm hals. Så de er ret gode at have liggende. Især i de her tilfælde.
Da jeg vågnede op var jeg en smule mere frisk, så jeg gik ned i køkkenet, lavede en vitamin c-kur (Som nævnt i tidligere indlæg, der falmer håret), og tog den i håret. Den skal sidde i, i 2 timer, så jeg satte en alarm, tog en badehætte på, og hoppede ind i min seng og sov lidt videre igen. Da jeg vågnede for at skylle det ud, var vandet som altid en meget pinkrød farve. Håret fik en hårkur, og så hoppede jeg op igen, og så en film mens jeg lå under dynen endnu en gang. Kuren blev skyllet ud, vi lavede en enkel og hurtig  aftensmad (Pasta Carbonara!), og nu ligger jeg bare under dynen igen med en kop grøn citron the ved siden af mig på natbordet. Helt ovenpå er jeg ikke endnu, men heldigvis kræver hår ikke så meget beskæftigelse. Hårkure klarer sig uden min hjælp. :-)
Lige nu ligger jeg og lytter til 3 Doors Down - Kryptonite, og drikker min elskede the, med en pebermyntestok som rørepind. Mums! :-)

Hyg herfra, glædelig december!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar